I hver af registrene skal du nu finde det udklip, som rummer det eller de ord, som du er interesseret i. Når du trykker på den ønskede gruppe, f.eks. Avisudklip-Personer-A-001-A-057–B-001-B-004.pdf , så henter din maskine denne fil til din maskine og arkiv.dk sender sin egen pdf-læser, så du kan læse filen. Når gruppesiden åbner kan du læse om søgningen i pdf-filen. Du møder øverst i pdf-filen en side, der kort fortæller om hvordan man søge.
Der er flere måder at søge på:
1. Du kan du rulle ned gennem filen til du kommer til Bjørn og måske en Niels.
2. Du kan bruge den indbyggede søgefunktion – se forstørrelsesglasset øverst til højre eller venstre. Denne søgefunktion er ikke så brugervenlig som arkiv.dk’s søgefunktion, da ordene på din maskine ikke er indekserede, d.v.s. vil sige at rækkefølgen og afstand mellem ord betyder meget. Er søgefeltet markeret med rødt, så findes der ikke nogen Niels Bjørn.
Du kan søge på et ord – eller dele af et ord, eventuelt flere ord, men så skal de
være stavet nøjagtigt, som i indholdsfortegnelsen og i den rigtige rækkefølge. Der er forskel på Niels Bjørn og Bjørn, Niels.
Til højre øverst i pdf-læseren ses om ordet findes og hvor mange gange f.eks. Bjørn er nævnt, hvis man udlukkende søger på Bjørn. Du kan få markeret alle med lysegrønt og ved hjælp af piltasterne til højre for det søgte ord springe fra den ene forekomst til den næste.
Bemærk at i gruppen Personer er der skrevet efternavn ind først. I emnet Billeder er det omvendt.
Der findes programmer, som kan installeres på egen computer og de kan indeksere disse oversigter, så du lettere kan finde nogle få resultater ud fra flere forskellige søgeord.
Øvelse gør mester. Prøv at finde et ord i et af emnerne, søg efter det og lær mulighederne at kende.
Resultatet af søgningen skal man skrive ned. A-030 betyder ringbind nummer 30 og efterfølgende tal er siden i ringbindet.
Pdf-filen er hentet til din maskine. Du kan nu gemme den på din maskine og så bruge den efter behov. Filen bliver ændret, når der kommer nye ringbind til.
Ringbindene og dermed selve udklippene med teksterne kan man se på Lokalhistorisk Arkiv på Ullerslev Skole i åbningstiden – Tirsdage kl. 15- 17, undtagen i skolernes ferier. Der er mulighed for at bruge arkiv.dk på en maskine på biblioteket.
Kommentarer modtages gerne
God fornøjelsen Jens Solvang
_________________________________________________________________________ Udgivet: 3/11-2020 Gennemset: 8/11-2020